
Derfor taber danske virksomheder talent til udlandet
Det handler sjældent om løn. Det handler om, hvad kandidaten oplever, fra første kontakt til første dag. Her er hvor det går galt.
Derfor taber danske virksomheder talent til udlandet
Det er ikke altid lønniveauet.
Det er sjældent arbejdsmiljøet. Og det er ikke fordi Danmark er et dårligt sted at arbejde.
Danske virksomheder taber talent til udlandet, fordi de taber dem i processen. I de uger, der går fra første kontakt til accept af tilbud. I det hul, der opstår, mens kandidaten venter på svar. I den oplevelse, der fortæller ham eller hende, om virksomheden faktisk ved, hvad den vil.
Det er her kampen tabes. Ikke til Berlin eller Amsterdam. Men til sig selv.
Talentmanglen er reel, men det er ikke hele historien
Danske virksomheder er i benhård konkurrence om kvalificeret arbejdskraft, ikke bare nationalt men på tværs af Europa. Det ved de fleste HR-chefer godt. Det er ikke nyt.
Det nye er, at de bedste kandidater i dag har muligheder på tværs af landegrænser, som ikke fandtes for ti år siden. Remote-arbejde har fjernet geografien som barriere. En dygtig dataingeniør i Aarhus kan i dag vælge mellem et job i Aarhus, et i Amsterdam og et i Berlin, uden at flytte en eneste møbel.
Det betyder, at konkurrencen om de bedste ikke længere er lokal. Den er global. Og de virksomheder, der behandler rekruttering som en administrativ opgave, betaler prisen.
Kandidaten har besluttet sig, inden du ved det
Her er noget de fleste rekrutteringsprocesser overser: Kandidaten danner sig et billede af virksomheden, længe inden de mødes ansigt til ansigt.
Hvordan ser jobopslaget ud? Hvad siger det om kulturen? Hvem tog kontakt, og hvad var tonen? Hvor hurtigt kom der svar? Hvad skete der i stilheden mellem samtalerne?
Alle disse signaler tæller. Og de tæller dobbelt for kandidater, der har andre muligheder. En langsom proces sender et signal. En upersonlig første henvendelse sender et signal. Et jobopslag, der lyder som alle andre, sender et signal.
Signalet er: Vi har ikke rigtig tænkt over dig endnu.
Det går galt i ventetiden
Den mest undervurderede konkurrenceparameter i rekruttering er hastighed.
Ikke hastighed for hastigheden skyld. Men fordi en kandidat, der er i spil hos tre virksomheder, ikke venter på den langsomste. De vælger den, der viser dem mest respekt for deres tid.
To ud af tre danske erhvervsledere peger på vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft som deres største bekymring. Alligevel er rekrutteringsprocesserne i mange virksomheder stadig bygget til en verden, hvor kandidaten venter tålmodigt i køen.
Den verden eksisterer ikke mere.
Løn er sjældent grunden, men det bruges som forklaring
Når en kandidat takker nej, er "bedre tilbud andetsteds" den nemmeste forklaring at give og den nemmeste at acceptere.
Men spørg dig selv: Hvad betød "bedre" i det konkrete tilfælde? Var det virkelig løn? Eller var det noget andet? Klarere forventninger. Hurtigere beslutninger. En onboarding-oplevelse, der signalerede at virksomheden var klar.
De virksomheder, der taber de bedste kandidater til udlandet, har sjældent et lønproblem. De har et oplevelsesproblem.
Hvad de stærke virksomheder gør anderledes
De behandler rekruttering som kommunikation, ikke administration.
De ved, at hver eneste kontakt med en kandidat er en mulighed for at vise, hvem de er. De svarer hurtigt. De er konkrete om processen. De er personlige uden at være uformelle.
Og de forstår, at en kandidat, der siger nej, kan sige ja næste gang. Hvis oplevelsen var god nok.
---
På freelio.dk finder du kandidater, der allerede har delt mere end et CV. Du ser, hvem de er, hvad der driver dem, og om de passer til det, du bygger.
Kom i gang på freelio.dk og mød de kandidater, der er klar til det rigtige match.


