
Hvad koster en forkert ansættelse egentlig?
De fleste virksomheder undervurderer prisen på en forkert ansættelse. Her er hvad det faktisk koster, og hvorfor det sker.
Hvad koster en forkert ansættelse egentlig?
De fleste tænker på rekruttering som en udgift.
Det er det også. Men den dyre del er sjældent processen. Den dyre del er når det går galt.
En fejlansættelse koster typisk mellem 75 og 150 procent af den nyansattes årsløn. For en medarbejder med en årsløn på 500.000 kr. er det altså op til 750.000 kr. Det er inden du har talt de bløde omkostninger med.
Hvad er inkluderet i det tal?
De fleste tænker kun på de håndgribelige omkostninger: stillingsopslaget, samtalerne, måske et rekrutteringsbureau.
Det er kun en lille del af regningen.
Omkostningerne kan opdeles i tre kategorier. Rekrutteringsomkostninger udgør ca. 21 procent af det samlede beløb. Resten er tilpasningsomkostninger og afbrydelsesomkostninger, det vil sige den manglende produktivitet hos den nyansatte og den tid dine eksisterende kolleger bruger på at hjælpe og dække ind.
En nyansat er i gennemsnit 30 procent mindre produktiv i de første 80 dage. Det er næsten tre måneder hvor du betaler fuld løn for nedsat indsats.
Og det er i bedste fald. Hvis ansættelsen ender med at blive en fejl, starter hele processen forfra.
Den skjulte regning: kulturen
Tallene fanger ikke alt.
En forkert ansættelse påvirker teamet. Motivationen falder. Energi der skulle bruges på opgaver bruges i stedet på at navigere omkring én person der ikke passer ind.
I værste fald siger andre gode medarbejdere op.
Det er svært at sætte kroner og ører på. Men det er reelt, og det er den del af regningen der mærkes længst.
Hvorfor sker det?
De fleste fejlansættelser sker ikke fordi nogen er uduelige. De sker fordi processen er for tynd.
Man kigger på CV'et. Man har en snak. Man får en god mavefornemmelse. Og så ansætter man.
Forskning viser at ustrukturerede interviews er dårlige til at forudsige jobperformance. Alligevel er det den metode de fleste bruger. Det er ikke fordi folk er ligeglade, det er fordi det er det de kender.
Strukturerede interviews, arbejdsprøver og validerede personlighedsprofiler øger træfsikkerheden markant. Det er ikke raketvidenskab. Det er bare en mere gennemtænkt proces.
Hvad gør du ved det?
Du kan ikke eliminere risikoen for en forkert ansættelse. Men du kan reducere den betydeligt.
Vær skarp på hvad du leder efter. Ikke bare fagligt, men menneskeligt. Brug mere end ét datagrundlag. Giv det tid.
Den tid du bruger på en grundig proces er billig sammenlignet med hvad det koster at starte forfra.
På freelio.dk kan virksomheder få adgang til faglige profiler, personlighedsprofiler og interesseprofiler der giver et mere nuanceret billede af en person end et CV nogensinde kan.